Inauguration Day

I dag var det den såkaldte Inauguration Day. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke bare ville sidde og se det i fjernsynet, men at jeg ville "ud og opleve det". Og hvordan gør man så lige det? Hvis jeg virkelig ville have oplevet det, skulle jeg nok være taget til Washington, som Brad sagde, men der skete nu også forskellige ting her i byen. Man kunne godt mærke, at det for mange var en rigtig stor og ikke mindst historisk dag. Og jeg følte virkelig, at jeg var lige midt i det.
Jeg droppede at tage på Times Square, selvom det havde været oplaget. Men grundet kulden og menneskemængden, kunne jeg ikke helt overskue det. Så i stedet tog jeg op på Columbia University, hvor Brad arbejder. Det er i sig selv et ret imponerende sted, da det er et af universiteterne i den såkaldte Ivy League - og det kan man godt fornemme. I dag var der så sat storskærm op udenfor, og som Irene sagde, så skulle jeg da helt sikkert opleve begivenheden sammen med en masse amerikanske unge. Det gjorde jeg så. Men det var nu ikke blot unge og ej heller amerikanere, der var mødt op. Unge som gamle og folk fra mange forskellige lande var stimlet sammen på pladsen foran det imponerende universitet for at opleve og fejre en historisk dag. Columbias rektor indledte med en velkomsttale, hvor han bl.a. sagde, at det ikke er alle, der får lov at opleve sådan en dag. Midt i mængden i strålende solskin på en kold januardag følte jeg mig heldig at være dér på dét tidspunkt.